Legestuen

For alle børn der ikke går i skole!

I legestuen mødes børn i alderen 0-6 år, i følge med en forælder/bedsteforældre eller dagplejer, med andre børn og voksne i Luthersk Missions Hus, Dr. Kabellsvej 12 A i Rønne.
Der er mest tid til "bare at lege" i Legestuen. Afhængigt af sammensætningen i børnegruppen, laver vi nu og da noget kreativt. Til jul laver vi julegaver og sidste onsdag i måneden er fast bagedag.

Der er åbent, så man kan komme fra kl. 9.15 og være klar til vi begynder kl. 9.30, hvor vi har "rundkreds" i ca. 30 minutter. Når vi har "rundkreds" synger vi børnesange med bevægelser til, og vi hører historier fra Bibelen. Derefter finder vi legetøjet frem.

Ca. kl. 10.40 spiser vi vores madpakker og/eller det vi har bagt. Kaffe/te/vand findes i Legestuen. Somme tider er der lidt ekstra servering (frugt, grød eller lign.).


Prisen er kr. 10,- pr. gang pr. familie, eller kr. 150,- for hele året.

Vi hjælpes ad med oprydning og andre praktiske ting.

Velkommen i Legestuen
LM-Kirken Vestbornholm
Dr. Kabells Vej 12A, 3700 Rønne
Formand:
Hans Ulrik Munk
26335631
formand@lmkirkenvestbornholm.dk

En del af: Luthersk Mission Bornholm